VentR & VentC - Ventilation til skoler og institutioner
Komplet ventilationsaggregat med varmegenvinding til brug på skoler, kontorer og institutioner.
Optimale arbejdsforhold
Forskningsresultater har påvist en direkte sammenhæng mellem produktivitet samt koncentrationsevne og indeklima. Med et Vent ventilationsaggregat fra Dantherm er det muligt at skabe optimale arbejdsforhold og trivsel og velvære i f.eks. klasselokaler, på kontorer og i institutioner, hvor mange mennesker er samlet. Vent-aggregaterne fås med enten krydsvarmeveksler eller med roterende varmeveksler.
VentC - med krydsvarmeveksler
VentC med krydsvarmeveksler er særligt velegnet i industrilokaler, restauranter og i omklædnings- eller baderum, idet udsugningsluft og indblæsningsluft ikke kommer i kontakt med hinanden. Krydsvarmeveksleren giver en virkningsgrad på op til 65%.
VentR - med roterende varmeveksler
VentR med rotorende varmeveksler har en særdeles høj virkningsgrad (op til 85%) og en kompakt opbygning, hvilket gør den særligt velegnet inden for komfortventilation.
Lavt energiforbrug
VentC og VentR er meget energibesparende på grund af de direkte drevne trykkammerventilatorer med frekvensomformer.
Brugervenlig styring
Vent-aggregaterne har en unik, integreret styring, som gør dem ideelle til opgaver, hvor behovsstyring prioriteres højt. Styringen sikrer automatisk overvågning og styring af temperatur, fugtighed, luftkvalitet og energiforbrug. Det er muligt at indstille temperatur og luftmængde individuelt for alle ugens dage.
Beregningsprogram
Dantherm har udviklet et beregningsprogram, som er en stor hjælp ved dimensionering og udvælgelse af et ventilationsaggregat. Programmet kan downloades via download-boksen her på siden.
Se også HC boligventilation
Se også HR boligventilation
Fordele:
- Plug-and-play luftbehandlingsløsning
- Høj virkningsgrad - helt op til 85%
- Lavt energiforbrug
- Krydsvarmeveksler eller roterende varmeveksler
- Integreret styring
- Brugervenligt betjeningspanel






