DanX 2 - Indeklimaløsninger til wellness- og poolområder
En effektiv og økonomisk løsning med fokus på lavt energiforbrug
DanX 2 er en effektiv og økonomisk løsning, der kombinerer affugtning, opvarmning og ventilation i wellness- og poolrum.
Her er mulighed for at tilføre op til 100% udeluft til frikøling om sommeren. Dobbelte krydsvekslere med virkningsgrader på op til 95% kombineret med nyudviklede EC ventilatormotorer med lavt specifikt el-forbrug (SEL værdi) sikrer de lavest mulige driftsomkostninger.
DanX 2 lever fuldt op til kravene i BR10.
Materialevalget og en effektiv korrosionsbeskyttelse beskytter DanX 2 mod det aggressive miljø i poolrum og sikrer en lang levetid.
En kompakt løsning
Installationsomkostningerne er også holdt på et absolut minimum. DanX 2 er en ultra kompakt enhed, som kommer færdigmonteret inklusiv eftervarmeflade og styring indbygget i ét kabinet. I princippet skal DanX 2 blot tilsluttes strøm og kanalsystem, så er den klar til brug.
DanX 2 fås i to varianter
DanX 2 HP med dobbelt krydsveksler og varmepumpe:
DanX 2 HP kombinerer det bedste fra et system med varmepumpe og et system, der affugter med udeluft. Denne kombination med varmepumpe og en særdeles effektiv dobbelt krydsveksler sikrer en præcis styring af luftfugtighed og indetemperatur i poolrummet.
Udover en varmegenvinding på +100% optimerer varmepumpen affugtningskapaciteten, så friskluftandelen kan reguleres til et minimum i forhold til komfortniveau. For at opnå yderligere energibesparelser kan en vandkølet kondensator integreres i varmepumpen. Overskudsvarmen kan på den måde effektivt udnyttes til opvarmning af bassinvand eller brugsvand. DanX 2 HP er således det oplagte valg i områder med et koldt indeklima.
DanX 2 XD med dobbelt krydsveksler:

DanX 2 XD er et meget effektivt ventilationsanlæg, der affugter med udeluft og opvarmer luften med en dobbelt krydsveksler med en virkningsgrad på op til 95%. Dermed reduceres energiforbruget og de samlede driftsomkostninger. Anlægget er perfekt til at styre luftfugtighed og temperatur i poolrummet.
Intelligent styringsenhed
DanX 2 er forsynet med en intelligent styring, som er et kapitel for sig. Her mødes enkel og overskuelig betjening med de mest avancerede muligheder for kontrol og programmering. Styringen giver ganske enkel præcis og behovsstyret kontrol over anlægget og er med til at sikre de imponerende lave driftsomkostninger, som kendetegner DanX 2.
Download brochure for DanX 2 med tekniske data, temperaturvirkningsgradskurver og SEL-værdier.







