DanX 2/4 - 16/32 - ventilation og affugtning i svømmehaller
Et velreguleret og behageligt indeklima er vigtigt - ikke mindst i svømmehaller, hvor den høje relative luftfugtighed kan være ubehagelig for brugerne og beskadige bygningskonstruk-tionen.
Med Dantherms korrosions-bestandige DanX-ventilations-aggregat får man en løsning, der sikrer et godt indeklima med høj varmegenvinding og effektiv behovsstyring.
DanX-XWPS med to-trins varmegenvinding
DanX-XWPS kombinerer det bedste fra et system med varmepumpe og et system der affugter med udeluft. Denne kombination med varmepumpe og en særdeles effektiv krydsvarmeveksler sikrer en præcis styring af luftfugtighed og indetemperatur i svømmehallen. En temperaturvirkningsgrad på op til 100% reducerer driftsomkostninger samt energiforbrug, og DanX-XWPS er derfor det oplagte valg i områder med et koldt vinterklima, som f.eks. i Danmark. Den indbyggede blandedel sørger for, at der kun tilføres præcis den mængde udeluft, som er nødvendig for at opretholde et behageligt indeklima. For at opnå yderligere energibesparelser kan en vandkølet kondensator integreres i varmepumpen. Overskudsvarmen kan på den måde effektivt udnyttes til opvarmning af bassinvand eller brugsvand.
DanX-XKS med et-trins varmegenvinding
DanX-XKS er et meget effektivt affugtningsanlæg, der affugter med udeluft og en krydsvarmeveksler med høj virkningsgrad. Anlægget er perfekt til at styre luftfugtighed og temperatur i svømmehallen. En temperaturvirkningsgrad på op til 80% reducerer drifts-omkostninger samt energiforbrug, og DanX-XKS er derfor det oplagte valg i områder med et mildere vinterklima. Den indbyggede blandedel sørger for at der kun tilføres præcis den mængde udeluft, som er nødvendig for at opretholde et behageligt indeklima, og dermed kan driftsomkostningerne holdes på et minimum. DanX XKS kan leveres med en køleflade, hvis der er behov for ekstra køling, som f.eks. i terapibade.
DanX-AF med varmepumpe
DanX-AF er et effektivt affugtningssystem med varmepumpe, der er perfekt til at styre luftfugtighed og temperatur, samtidig med at det har meget lave driftsomkostninger.
DanX-AF er en god løsning til svømmebassiner med mindre aktivitet, som f.eks. hotelbassiner samt i svømmehaller, hvor der er begrænset plads, da aggregatet kan installeres under loftet. For at opnå yderligere energibesparelser kan en vandkølet kondensator integreres i varmepumpen. Overskudsvarmen kan på den måde effektivt udnyttes til opvarmning af bassinvand eller brugsvand.
Klik på animationen til højre og se hvordan indeklimaet i en svømmehal kan påvirkes og styres.
Beregningsprogram
Dimensionering af et luftbehandlingsanlæg kan være en kompliceret opgave, men hos Dantherm Air Handling har vi bestræbt os på at gøre det så enkelt som muligt. Der er en række faktorer, som skal tages i betragtning for at opnå et godt resultat. Derfor har vi udviklet et beregningsprogram, som tager højde for disse faktorer.
Se også beskrivelsen af DanX 2 med dobbelt krydsvarmeveksler og varmepumpe til hoteller, wellness- og poolområder.
Se også beskrivelsen af DanX til komfortventilation
Se også beskrivelsen af CDP poolaffugtere til mindre svømmehaller
Fordele:
- Modulopbygget og fleksibelt
- All-in-one-box koncept
- Robuste materialer
- Krydsvarmeveksler med høj virkningsgrad
- Indbygget varmepumpe
- Brugervenlig styring







