DanX - komfortventilation
Et behageligt indeklima har stor betydning overalt, hvor der er mennesker. Det modulopbyggede, avancerede DanX luftbehandlings-aggregat er udviklet til at regulere og styre temperaturer, luftfugtighed og luftkvalitet i hoteller og kontor-bygninger – og andre steder, hvor menneskers velvære prioriteres højt. DanX, der er baseret på Dantherm Air Handlings ”all-in-one-box”-koncept, er en meget driftsikker og brugervenlig løsning, som både giver høj varme-genvinding og mulighed for effektiv behovsstyring.
Modulopbygget design
DanX er modulopbygget og fleksibel, så man kan vælge netop den funktionalitet, der er behov for til den enkelte opgave. Alle funktioner er samlet i ét system, og installation og vedligeholdelse har aldrig været nemmere. DanX til komfortventilation fås i 7 størrelser med luftmængder fra 2.000 til 30.000 m3/h. Da der er stor forskel på ønsker og krav til luftbehandling, fås DanX i en lang række forskellige varianter.
DanX med varmepumpe
En af de store fordele ved den avancerede DanX-løsning er, at den fås med indbygget varmepumpe med mulighed for reversibel drift, så den både kan bruges til køling om sommeren og opvarmning om vinteren – og man undgår etablering af et udendørs køleanlæg. Afrimning af kølefladen sker direkte i den reversible varmepumpe. Varmepumpen består af en højtydende kompressor, som kan udstyres med frekvensregulering 30-90 Hz til præcis styring af indeklimaet.
Brugervenlig styring
DanX fås i en variant med Dantherm Air Handlings unikke styring. Automatisk overvågning og styring af temperatur, luftfugtighed og energiforbrug sørger døgnet rundt for et sundt og behageligt indeklima, der matcher de specifikke behov. Alle væsentlige funktioner er forudindstillede og testet fra fabrikken, og det er nemt at foretage og teste individuelle indstillinger. Styringerne har et enkelt og brugervenligt display.
Beregningsprogram
Dimensionering af et luftbehandlingsanlæg kan være en kompliceret opgave, men hos Dantherm Air Handling har vi bestræbt os på at gøre det så enkelt som muligt. Der er en række faktorer, som skal tages i betragtning for at opnå et godt resultat. Derfor tilbyder vi et beregningsprogram, som tager højde for disse faktorer. Programmet kan hentes via download-boksen her på siden.
Se også beskrivelsen af DanX til svømmehaller
Fordele:
- Modulopbygget og fleksibel
- All-in-one-box koncept
- Robuste materialer
- Krydsvarmeveksler, roterende varmeveksler eller væskekoblede batterier med høj virkningsgrad
- Indbygget reversibel varmepumpe/kølekreds
- Frekvensstyret kompressor
- Brugervenlig styring
Download:
- Brochurer
- Datablade
- Servicemanualer
- Beregningsprogram
- Case stories
- Præsentation (på engelsk)
- Vejledning til indtastning af data i BE06






